CLAIRVOYANCE

(1:1 Sessioner // Online // Telefon)


Clairvoyance er evnen til at opfange og videreformidle information fra energier og åndelige lag, hvilket kan give dyb indsigt i personlige spørgsmål, udfordringer og livsretning. Gennem en clairvoyant session kan du opnå større forståelse af dig selv, dine mønstre og dit potentiale, samt få hjælp til at frigøre blokeringer. Dette kan skabe klarhed i relationer, arbejdsliv, personlig udvikling og spirituel vækst.


En session begynder med, at du kort deler, hvad du ønsker indsigt i. Derefter forbinder jeg mig med åndeverdenen og stiller ind på dine energier for at opfange det, der er vigtigt for dig her og nu. Ofte belyser jeg temaer, der trænger til opmærksomhed, og vi arbejder med din fortid og fremtid i forhold til dine udfordringer. Fortiden kan afsløre mønstre og blokeringer, som vi kan løsne op for, så du kan bevæge dig fremad mere frit.

Vi ser også på dine unikke potentialer og din sjæls essens for at styrke din vej mod dit autentiske selv. Sessionen kan skabe dybere indsigt, ro og balance, og du får konkrete værktøjer med dig, som åbner nye muligheder. Clairvoyance kan hjælpe dig med både små og store emner som selvværd, helbred, relationer, kærlighed eller arbejde. Du er velkommen til at optage sessionen, så du kan genlytte til beskederne senere.


I en clairvoyance-session vil jeg ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. I stedet lægger jeg ofte forskellige muligheder frem, som du selv kan vælge imellem. Jeg tror på, at du har din egen frie vilje og selv skal tage ansvar for de valg, du træffer, så de føles rigtige og meningsfulde for dig og efter din parathed.



 




1:1 sessioner forgår i Vestervoldgade 86 kbh.   //  Online via Zoom - link sendes dagen før  // Telefonclairvoyance - jeg ringer dig op.



 

1:1 CLAIRVOYANCE MED HEALING


Denne session omfatter en fuld clairvoyance-session som beskrevet ovenfor, efterfulgt af en healing. Dette giver os mulighed for at dykke dybere ned i de blokeringer, der fremkommer under sessionen, eller det kan være særligt gavnligt, hvis du søger hjælp til at opnå større indre ro, især hvis du har et stresset nervesystem.

Mange af mine klienter har haft glæde af denne session, da den giver dem plads til at falde til ro i alt det, der er blevet berørt, samtidig med at den hjælper med at integrere og styrke de positive tilstande, der skabes.


Du kan læse mere om min healingsession for at få mere indsigt i hvordan jeg arbejder med healing.

''Jeg har prøvet alverdens clairvoyante, men du er en af de aller skarpeste. Dit levede liv i både spirituelle kredse og udenfor gør, at din forståelse for mig (og sikkert også andre) er ekstremt stor. Derfor kommer jeg igen og jeg vil også anbefale dig til andre''.

// Lisa


''Camilla er fantastisk dygtig, empatisk og omsorgsfuld. Hun rammer virkelig spot on og formår at se sammenhænge og årsager helt utroligt tydeligt, hun kæder livsbegivenheder og mønstre sammen og får formidlet budskaber med kærlighed, så man føler sig set og hjulpet. Hun skabte en utrolig klarhed over mit liv, mit formål og gav mig helt konkrete råd til jeg kan gøre fremadrettet. Jeg har aldrig oplevet en clairvoyant som er så præcis, grundig og dygtig. Jeg er simpelthen så taknemmelig for de gode råd hun har givet mig som jeg nu forsøger at efterleve''.

//Julie  

 ''Jeg blev mødt med varme, tryghed og ro til min clairvoyance session med Camilla . Camilla er meget lyttende og fuldt tilstede. Jeg følte mig både set og hørt, og meget velkommen i hendes varme selskab. Camilla gjorde alt for, at jeg gik fra sessionen med både en oplevelse og læring, men også noget jeg kunne arbejde videre med selv. Hendes åbenhed gør, at man kan være sig selv, og åbne op for sine traumer og sårbarhed. Man føler sig virkelig velkommen i hendes selskab, og jeg vil helt sikkert komme igen. Tak for dig''. 

// Ceren